Vi hjælper dig

Til at hjælpe dig godt gennem udfordringerne har vi allieret os med folk, der ved en hel masse om mad og klima.
Dem kan du læse mere om herunder.

Jasmin Gabay bagte sig ind i Danskernes hjerter i efteråret 2018, da hun var finalist i Den Store Bagedyst. Med sin deltagelse i Dansk Melodi Grandprix fandt vi ud af, at hun kan mere end at bage. Jasmin kombinerer til daglig musikken med sin passion for mad. På Instagram og bloggen deler hun tankerne om livet på scenen, madopskrifter, sønnen Jonathan og alt derimellem. Folkekirkens Nødhjælp er så heldige, at Jasmin har sagt ja til at være ambassadør for klimadysten SPIS & DRIK og lader sig udfordre i alle fem uger. Følg Jasmin igennem dysten, hvor hun vil dele tanker og op- og nedture under udfordringerne.

Sebastian Randrup er 27 år og selvlært kok. Sebastian har en kæmpe passion for mad og udfordrer konstant sig selv. Hans køkken er kendetegnet ved at være enkelt, velsmagende og grønt. Han har lavet mad lige så længe, han kan huske, og med årene har grøntsager indtaget en større og større plads i hans køkken. I februar 2019 resulterede det hans vegetariske kogebog Vegetarisk hverdag

Med små ændringer ønsker Sebastian med sine opskrifter at inspirere til mere klimavenlig madlavning. Uden at blive fanatisk viser han vejen for, hvordan vi alle kan lave sund, varieret og klimavenlig mad derhjemme.    

Kirsten Skaarup, også kaldet den grønne frk. Jensen, er kendt for sine lækre plantebaserede opskrifter. Hun er madskribent, globetrotter og tidligere forlægger.

Kirsten har været vegetar i mere end 50 år og har rejst kloden rundt og besøgt alverdens køkkener på jagt efter sund, spændende og bæredygtig mad. Med inspiration fra de mange rejser har hun beriget det danske køkken med en lang række kogebøger.

Man kan følge Kirstens blog, hvor der ligger mere end 1000 opskrifter på bæredygtig mad, og hver uge udsender forfatteren nye grønne ideer. Desuden fortæller hun om de spændende madrejser, hun stadig foretager.

Kirstens nyeste kogebog ‘Klimakærlige frikadeller, bøffer, pateer og postejer’ (nr. 30) er netop udkommet. Bogen giver en lang række bud på danskernes livretter i plantebaserede, bæredygtige og klimakærlige udgaver.

Bloggerne

4 danske madbloggere har sagt ja til at hjælpe dig godt videre efter hver udfordring, hvor de giver bud på endnu flere lækre, klimavenlige opskrifter og gode tips og tricks til klimavenlige madvaner i en travl hverdag.

Vanløse Blues er drevet af Maria, der er en kreativ grøntsagspassionist. Hendes Instagram og blog er karakteriseret af sund, velsmagende mad, der er nem at lave. De lokale råvarer er i fokus, og bloggen indeholder et opslagsværk, så du kan finde opskrifter til lige de grøntsager, du har i køleskabet. Se udvalget af opskrifter her.

Carrotstick er et hold af kreative madelskere, der brænder for formidling og lækker, sund mad. Deres filosofi er, at madlavning skal være nemt og ikke tage for lang tid. Alle deres opskrifter er vegetariske – med et par fiskede undtagelser. Oplev Carrotsticks sunde madunivers her.

GitteMary er blogger og foredragsholder. De sidste 4 år har hun udfaset plastik og engangsprodukter efter Zero-waste principperne, og hun handler tøj i genbrug, laver egne skønhedsprodukter, spiser plantebaseret, handler dagligvarer uden plastic og undgår madspild. Du kan følge GitteMary her.

Vegetarisk Hverdag er en blog og Instagram fyldt med madglæde og velsmag og helt uden løftede pegefingre. Camilla, der står bag, har en mission om at gøre vegetarisk hverdagsmad til et koncept, som de fleste kan købe ind efter. Mad skal være ukompliceret, inspirerende og bare smage bragende godt. Læs mere om bloggen her.

Deltag i klimadysten. Vi gør det for verdens fattigste. Vi gør det for vores børn. Vi gør det også for os selv. Det, der er sundt for kloden, er nemlig også sundt for dig.
Tilmeld

Alle tilmeldte deltager i lodtrækningen om bæredygtige præmier til en samlet værdi af 20.000 kr.