Mens størstedelen af madspild i Danmark foregår i køkkenet, er det helt anderledes i Zimbabwe. Her er der store udfordringer med at opbevare og afsætte afgrøder, hvorfor de ofte ender som madspild. Småbønder i Zimbabwe høster nemlig så små mængder, at det bliver for dyrt at få deres varer transporteret til markedet, og dermed kan de let presses i pris af lokale opkøbere. Det skal en ny kørsels-app fra Folkekirkens Nødhjælp lave om på. 

Når vi taler madspild, får de fleste af os nok associationer til den mad, der ryger i skraldespanden hjemme i køkkenet. Både mad, der er blevet for gammelt, eller rester fra dagens måltider. Det anslås, at vi i Danmark smider ca. 715.000 tons mad ud – hvert år. Almindelige husholdninger står for 36 procent af madspildet. 

I udviklingslande som Zimbabwe forholder det sig anderledes. Her kæmper mange dagligt for at få mad på bordet, og i køkkenet er der sjældent madspild. Madspildet her sker oftest mellem mark og køkken, eller inden madvarerne når markedet.  

Det forsøger Folkekirkens Nødhjælp at lave om på. Som en del af et pilotprojekt har vi udviklet en app. Dens funktion minder om kørselsappen Uber, dog med fokus på at koordinere og forbedre kørsel med landbrugsprodukter i for eksempel Zimbabwe. 

”Vi har kontaktet nogle af landets største industriforetagender og supermarkedskæder for at høre, om de hellere vil købe deres råvarer lokalt snarere end i udlandet, hvis det bliver lettere. Det har flere af dem udtrykt interesse for. Derfor har vi samlet en gruppe af små vognmændsamt småbønder, der dyrker de råvarer, som de store fabrikker har brug for i deres produktion, og nu arbejder vi på at udvikle en app, der kan løse alles behov,” siger Mads Schack Lindegaard, der er Folkekirkens Nødhjælps landechef i Zimbabwe. 

Se også: Hos Wefood bliver skrald til mad.

Se mere i videoen herunder, hvordan bonden Michael Ngwenya bruger appen i praksis, og dermed får større indtjening.

En app til alles behov

I Zimbabwe mangler mange små vognmænd arbejde. Samtidig er der mange småbønder, der har mulighed for at producere de råvarer, som de store firmaer har brug for til deres produktion. Den udfordring vil appen nu hjælpe med at løse.  

Ideen med app’en er, at et supermarked kan bruge den til at bekendtgøre, at de eksempelvis mangler butternut squash. Når en bonde ser opslaget, kan han åbne app’en på sin smartphone og skrive: ”Jeg har 100 kilo butternut squash. Kan nogen køre dem for mig?”    

App’en viser derefter vognmænd i nærheden og bonden kan etablere kontakt. Hvis de indgår en aftale, kan vognmanden via app’en undersøge, om der er andre småbønder i nærheden, der også sælger butternut squash – eller andre afgrøder, som han er interesseret i.  

På den måde kan vognmanden samle alle de varer op, der er på ruten, og han kan finde småbønderne ved hjælp af app’ens indbyggede GPS-koordinater.  

”Når vognmanden har fyldt sin bil op, kører han til fabrikken, og hvis ejeren er tilfreds med kvaliteten, betaler han bønderne og chaufføren via MobilePay – og de mange squash kan gå direkte ind i hans produktion. På den måde bliver der etableret kontakt mellem bønderne og dagligvareproducenterne,” siger landechef Mads Schack Lindegaard. 

Se også: Hos Wefood bliver skrald til mad

Småbønder går på madlavningskurser for at lære, hvordan de bruger amarant i forskellige lokale retter. Det er vigtigt for Folkekirkens Nødhjælp at integrere de nye afgrøder i de lokales daglige madlavning.

Stor efterspørgsel

Netop butternut squash er en basisfødevare i det sydlige Afrika. Den kan købes i alle butikker, og derfor var det den første vare, der blev handlet og transporteret gennem den nye app. Andre råvarer som eksempelvis tomater og korn er siden kommet til.  

Der er pt 450 personer, som er skrevet op til brug af app’en  

Det er stadig et pilotprojekt, som Folkekirkens Nødhjælp tester og forbedrer, og appen forventes færdigudviklet i juli 2019. 

Tørret amarant

I Zimbabwe går Folkekirkens Nødhjælp forrest og tænker udviklingsarbejde innovativt. Se hvordan småbønder får nye indtjeningsmuligheder i Zimbabwe gennem partnerskab mellem bønder og lokale virksomheder.

Tekst: Jutta Weinkouff og Ditte Hedegaard. Foto og video: Mathilde Utzon